Jo bedre du er til dansk, jo bedre er dine chancer for, at du f.eks. kan få et arbejde i Danmark. Det er forskelligt, hvordan vi alle sammen lærer bedst, og der findes mange metoder til at lære et ny sprog, eller blive bedre til et. Sikkert er i hvert fald, at det kan tage rigtig lang tid og kræver meget øvelse og tålmodighed. Vil du gerne blive bedre til dansk?
Bliv bedre med undervisning
Vil du for alvor sætte kampen ind for at lære dansk, er det en god idé at få noget danskundervisning. På den måde er du sikker på, at du får lært det ordentligt. Du har hele tiden en underviser, du kan læne dig op ad, spørge til råds og stille alle de spørgsmål, du vil.
Du lærer kun ved at snakke det
Når du vil lære et nyt sprog, er det også vigtigt, at du ikke er bange for at snakke det. Det vil ikke være fejlfrit i starten, men du skal ikke være bange for at fejle. Det er det, du lærer af. Hvis du omgås med folk til daglig, som taler dansk, så fortæl dem, at de endelig bare skal rette dig, hvis du siger noget forkert. Gør det til en helt ok ting, for du lærer virkelig noget af det. Snakker du ikke med nogle til hverdag, som forstår dansk, så prøv hver dag, at snak med dig selv derhjemme og sig de ting højt, som du har lært.
Lyt dig frem
Til sidst hjælper det rigtig meget at lytte sig frem. Sidder du i et selskab med danskere, så lyt rigtig godt efter. Så får du også en fornemmelse for, hvordan sproget faktisk bruges. Det er noget helt andet end når du sidder og lærer det i et lokale med en underviser.